😢 11. september dræber stadig, selvmord og følgesygdomme.

Røgen og støvet fra de sammenstyrtede bygningerne, der spredte sig over byen, indeholdt adskillige skadelige giftstoffer, som siden har gjort mange newyorkere og brandfolk syge. 🙏 343 brandfolk døde, og 226 er døde af sygdomme, som sættes i forbindelse med deres arbejde for 20 år siden.

Hos brandvæsenet i New York hænger en stor mindetavle, med navne på de 343 brandfolk, som mistede livet. Men hvert år bliver der tilføjet nye navne. Flere døde. I alt 226 nye navne og sidste år blev yderligere 27 brandmænd føjet til tavlen.

Næsten 3000 personer blev dræbt ved terrorangrebet i USA i 2001. Men det samlede dødstal kan vise sig at være langt højere.

I alt anslås omkring 400.000 mennesker at være blevet udsat for giftigt støv fra World Trade Center, da store dele af det sydlige Manhattan blev indhyllet i røg fra de sammenstyrtede bygninger.

Støv, der indeholdt alt fra metaller, glasfiber og asbest til PAH-stoffer og dioxiner. – Man frygter, at mange flere er blevet syge og om 15-20 år kommer de til at se alvorlige sundhedsproblemer.